Lager og Opbevaring

Hos Komplet-flytning.dk kan vi stå for opbevaring af dine møbler og andet indbo. Vi har vores opbevarede gods stående på et klima- og temperaturkontrolleret lager. På denne side vil du kunne læse mere om vores former for opbevaring, vores lagerforhold og forsikring i forhold til opbevaring.

Opbevaring privat

Vi tilbyder to former for opbevaring til private. Den ene er 6 kubikmeter trælifte, og den anden mulighed er 20 fods containere. Vi har valgt disse former for opbevaring, da de bedst imødekommer vores kunders gængse opbevaringsbehov. Med opbevaring i lift er der mulighed for opbevaring af møbler og kasser. Har man behov for opbevaring af større mængder, kan man vælge at få det opbevaret i containere.

Der er flere fordele ved at opbevare dine ejendele hos Komplet-flytning.dk. For det første er opbevaring hos Komplet-flytning i mange tilfælde billigere end de gængse self storage løsninger. Det er især tilfældet, hvis du kun skal til dine ejendele få gange om året. Vi finder din container eller trælift frem efter aftale, og så har du al den tid, du skal bruge med dine ejendele. Samtidig har du let adgang med bil til opbevaringsområdet, sådan at du ikke behøver at skulle gå langt frem og tilbage med tunge genstande. Du har herudover mulighed for at stå i tørvejr og sortere eller gennemgå dine ejendele, så hverken du eller dine ejendele bliver våde.

Hvis du for eksempel ikke har et kælderrum eller loftsrum, kan vi hjælpe dig med opbevaringen. Vi kan sørge for at cykler, møbler og så videre står trygt og sikkert. Med de ændrede klimaforhold, er der mulighed for, at dit kælderrum kan blive oversvømmet eller er fugtigt. Vi kan opbevare dine ejendele, så dine genstande ikke bliver ødelagt af fugt eller lignende.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud. Så skal vi nok finde en løsning, som passer til dig og dine behov.
Du finder vores kontaktoplysninger her.

Opbevaring erhverv

Til opbevaring for virksomheder har komplet-flytning.dk også to former for løsning. De to modeller er 6 kubikmeter trælifte og 20 fods containere. Hvis din virksomhed har et mindre antal møbler eller kasser til opbevaring, anbefaler vi, at det opbevares i trælifte. Ved større møbler eller en stor mængde gods, anbefaler vi 20 fods containere. Vi kan for eksempel tilbyde opbevaring, hvis din virksomhed har et overskud af møbler, for eksempel ved omstrukturering af virksomheden. Vi kan blandt andet opbevare skriveborde, skabe, IT, samt kasser. Vi kan også tilbyde opbevaring af større eller mindre arkiver. Det kunne for eksempel være i forbindelse med virksomhedsdokumenter, der som minimum skal opbevares i 5 år.
Vi kan efter endt opbevaring også tilbyde sikkerhedsmakulering.

Hos komplet-flytning.dk er du sikker på professionel opbevaring. Vores trælifte og containere står i tørvejr i temperaturstyrede og fugtighedsreguleret
faciliteter. Det er din sikkerhed for, at dine møbler eller arkiver forbliver brugbare og undgår fugtskader. Du kan let komme til dit opbevarede gods. Du
bestiller blot en aftale hos Komplet-flytning.dk om at bese godset, og så står træliften eller containeren klar ved din ankomst.

Kontakt os og lad os høre, hvad du skal have opbevaret. Så finder vi den rigtige løsning, som er tilpasset virksomhedens behov.

Du finder vores kontaktinformation her.

Lagerforhold

Vores lager er centralt placeret i Hvidovre, tæt ved motorring 4. Vi har i samarbejde med ADAM Transport muligheden for at tilbyde opbevaring i klima -og temperaturstyrede lagre, som er sikret med moderne brandanlæg og direkte alarmering til de lokale brandmyndigheder. Forholdene er optimale, og med vores 2 former for opbevaring, kan vi finde en fornuftigt opbevaringsløsning til dig.
Ring til os for at høre nærmere.

Forsikring af opbevaret gods

Ved opbevaring behøver du som udgangspunkt ikke nogen speciel forsikring. Det eneste, det kræver, er, at du har en normal indboforsikring. Den vil i langt største dele af tilfældene være dækkende, så længe du blot adviserer dit forsikringsselskab om, at du har dit gods stående til opbevaring hos os. Skulle der være ting, som kræver en udvidet forsikring, så ring til os.

Så kan vi finde en fornuftig løsning med vores forsikringsselskab Gjensidige. Med vores erfaring er der ALTID styr på tingene.